Skånsom og effektiv behandling af
hudkræft og andre hudtumorer
Hudkræft og andre hudtumorer
Har du en hudforandring / hudtumor, som bekymrer dig, kan vi hurtigt hjælpe dig med en klinisk vurdering, biopsi for diagnosticering og fjernelse.
Vi er specialister i Slow-Mohs kirurgi
Har du hudkræft, er vi eksperter i skånsom og effektiv behandling med margin- kontrolleret kirurgi, også kendt som Slow-Mohs kirurgi.
Med denne teknik sikrer du dig. at hele hudkræften fjernes uden at unødvendigt raskt væv fjernes. Defekten rekonstrueres med plastikkirurgisk teknik af en yderst erfaren plastikkirurg med speciale i ansigtskirurgi. Dette giver dig et så diskret ar som muligt.

Hvert år diagnosticeres der i Danmark over 40.000 nye tilfælde med ikke-melanom hudkræft, som er den mest udbredte basalcellekræft (BCC) og pladecellekræft (SCC). Det er internationalt anset, at den bedste behandling for hudkræft i ansigtet (eller andre steder på kroppen, hvor der er sparsomt med væv) er operativ fjernelse med umiddelbar kontrol af vævet, som sikrer at alt hudkræft er fjernet inden defekten syes sammen. Med efterfølgende lukning med plastikkirugisk teknik, sikrer man det mest optimale ar.
Find trykhed i den rette rådgivning
Har du et sår, som ikke heler, en hudforandring som bekymrer dig eller anden hudtumor, du finder skæmmende, kan vi hjælpe dig både med diagnose, rådgivning og videre behandling.
Er du allerede diagnosticeret ?
Har du allerede en diagnosticeret hudkræft, laves der ved konsultationen med vores specialister en behandlingsplan.
Vi tilbyder ’Margin kontrolleret kirurgi’. Det er en præcisionskirurgisk teknik, der er designet til at fjerne hudkræftvæv med minimal fjernelse og minimal skade på det omkringliggende sunde væv. Det foregår i lokal bedøvelse på klinikken. Under ’Margin kontrolleret kirurgi fjernes hudkræften med tæt, klinisk fri margin. Det fjernede væv analyseres hurtigst muligt i laboratoriet, hvor en speciallæge i patologi ser på hele omkredsen af det fjernede væv for at sikre, at alt kræft er blevet fjernet. Når dette er sikret, lukkes defekten med fintunet, vævsskånsom plastikkirurgisk teknik, som stiler mod at efterlade det mest fordelagtige og mindst muligt synlige ar.
Margin kontrolleret kirurgi
Denne teknik gør det muligt at opnå meget høje helingsrater og samtidig bevare så meget sundt væv som muligt. Denne teknik er særligt velegnet til hudkræft i områder med komplekse anatomiske træk, såsom ansigtet, ørerne eller næsen og områder, hvor det er stramt og ikke findes ’ekstra’ hud, som fx på skinnebenet.
Inanna Weiss er Ekspert med stort E
Som eksperter i hudkræft og plastikkirurgisk behandling og operationsteknikker er det vores fornemmeste opgave at tilbyde patienter en professionel og individuel tilpasset behandlingsplan.
Hos os vil du nøje få evalueret din specifikke situation og foreslået en skræddersyet behandlingsplan, der imødekommer dine behov, og sikrer de bedste resultater.
Husk, at tidlig diagnose og behandling af hudkræft er afgørende for en gunstig prognose. Hvis du har mistanke om hudkræft eller allerede er blevet diagnosticeret, er det vigtigt at handle hurtigt og søge professionel hjælp. Som ekspert inden for hudkræft og kirurgisk behandling står vi klar til at hjælpe dig med at besvare dine spørgsmål og give dig bedst mulig behandling.
Hvordan foregår behandlingen?
Hvis du har en hudforandring, som bekymrer dig, får du en konsultation hos en af vores eksperter. Her vil en samtale og klinisk undersøgelse straks give dig svar. Hvis der kræves en vævsprøve (biopsi), kan denne tages med det samme. Svaret får du inden for 5-10 minutter, hvor der samtidigt laves en behandlingsplan for dig. Kræver det excision, får du foretaget det hurtigst muligt. Dette forgår i lokalbedøvelse på vores klinik.
Adresse
Dr. Inanna Weiss
Østbanegade 9, 1th
2100 København Ø
Danmark
Åbningstider
Man – Fre: 9:00 – 16:00
– eller efter aftale
Lør– Søn:
Kun efter aftale
